Huset der gav os hus-feber

Jeg har virkelig nørdet den her proces med at finde hus. Der har været op- og nedture og det tror jeg næsten ikke man kan undgå. Vi har været mentalt flyttet ind et par gange og det er virkelig hårdt når det så ikke lykkes. Et hus er jo ikke noget der kommer til salg særlig ofte, så når man mister ét er det ofte “for good”. For to år siden var jeg et helt andet sted. At købe et hus lå langt ude i mine tanker, for jeg elsker byen og vi var virkelig glade for København og den nærhed det gav til vores venner og arbejde. Men der var særligt ét hus der gav os hus-feber.

Det er snart ved at være 2 år siden vi var ude at kigge på det. Det var en tilfældig annonce på Instagram der fangede mig. Mark havde ellers vist mig et hus (drømmehuset) en måned før, hvor jeg fejede det af banen, for vi skulle jo ikke flytte nu. Men vi besluttede os for at tage ud og se på dette, da det jo sikkert var en lang proces at finde et hus. Vi kiggede også på et andet hus samme dag, der havde et stjernekikkert-tårn, for at det ikke skal være løgn. Det var et ret så magisk hus med udsigt udover Øresund og lå på en lukket vej. Det var et KÆMPE håndværkertilbud og desværre for småt til os, men magisk var det.

Efterfølgende tog vi ud og så dette hus og det ændrede fuldstændig min opfattelse af vores lejlighed. Jeg var så skuffet over at vi boede der, da vi kom hjem. Jeg savnede store rum, højt til loftet, skjulte skabe, smukke lysindfald og generelt dansk arkitektur. Vi så huset igen og blev virkelig vilde med det. Jeg drømte om huset hver nat i en hel uge. Men vi kunne desværre ikke få vores bank med på den og huset gik til en anden familie 2 måneder senere. Jeg går stadig forbi og ser hvordan det har det. Jeg gad virkelig godt at se hvordan det er blevet sat i stand nu, det havde et kæmpe potentiale! Du kan se flere billeder af huset her.

 

 Huset der gav os husfeber

 

Jeg elsker at kigge på arkitekttegninger og jeg har gemt mange til den dag vi måske selv skal bygge et hus. De er fundet inde på dingeo.dk, hvor man kan finde en masse informationer om de huse man er interesseret i. Det er spændende aftenlæsning hvis man er ægte nørd som jeg.

 

Huset der gav os husfeber

 

Dette er et andet hus som jeg spottede  i byen et år senere og som tilfældigvis var tegnet af samme arkitekt. Jeg kunne kende det på tegningerne, ret pudsigt. Det er bygget på en skrænt med store flotte vinduer og sundkig. Jeg har været så tæt på at ringe på for at spørge om jeg måtte få en rundtur, men har alligevel ikke gjort det. Hvis det en dag kommer til salg, skal jeg helt klart til åbent hus.


Huset der gav os husfeber

 

The second one that got away

Der var et andet hus som vi var meget interesseret i. Det var faktisk dét hus som Mark viste mig for 2 år siden som jeg fejede af banen, som dog så kom til salg igen i november sidste år og denne gang i stand sat. Vi ringede til ejendomsmægleren samme dag det kom til salg og fik booket en fremvisning. 48 timer senere var det solgt. Det var næsten slet ikke til at bære og specielt ikke når man er højgravid med tvillinger og bare gerne vil flytte til noget større og det skulle helst have været igår. Huset var tegnet af Møgelvang, en lokal arkitekt som der har arbejdet sammen med Utzon. Huset var Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard som solgte det, da de gerne ville tilbage til København. Man panikke rigtig se hvor fantastisk huset er og hvor stort det er, når du ser det ude fra vejen og det kan jeg egentlig ret godt lide.

 

 

Endnu et Møgelvang hus

I min søgen efter hus, faldt jeg over et hus på google maps. Det var de skrå lofter og anderledes vinduer, der fik mig til at kigge nærmere. Da jeg undersøgte lidt mere om huset viser det sig, at det også er tegnet af Møgelvang. Ret tilfældigt. Jeg må have et godt øje for arkitektur. Det ligger også skjult fra vejen og har en stor sø i baghaven. Den her process har virkelig sat noget igang hos mig og jeg kigger stadig på boligannoncer fra hele landet. Ikke fordi jeg leder efter et bedre hus end det vi har fundet, men fordi jeg syntes det er mega interessant at se hvordan folk har indrettet sig. Der er så mange arkitektoniske perler derude som man jo kun kan få et indblik i, når de er til salg.

 

 

\ASAS\ © design by BLOG MILK